Forret
4 pers.
Fyldt avocado
120207
Ingredienser:
2 modne avokadoer
Saften fra 1 citron
300g rejer
1 dl cremefraiche
1 spsk. fint hakket løg
1 spsk. chilisovs
1 spsk. hakket dild
Garnering:
4 tynde skiver citron
4 tynde skiver agurk
4 rejer
Sådan gør du:
Del avokadoerne og fjern stenene. Grav kødet ud med en ske og skær det i tern. Hæld citronsaften over frugtkødet.
Bland cremefraiche, frugtkødet, løg, chilisovs og dild sammen og bland rejerne i.
Fordel rejeblandingen i de halve avokadoer.
Læg en citronskive og en agurkeskive sammen. Skær et snit ind til midten af skiverne, de skal stadig hænge sammen.
Vrid skiverne og læg dem som pynt oven på avokadoerne sammen med rejer og lidt dild.