Hovedret
4 pers.
Tykstegsbøf med bagt kartoffel, forårsløg og whiskysauce
260318
Ingredienser:
4 bøffer ca. 200 g af tyksteg
12-16 forårsløg
Bagt kartoffel.
4 store eller 8 mellemstore bagekartofler
Salt
Olivenolie
Dressing
2 dl creme fraiche
1 bundt purløg
1 pk bacon
Salt og hvid peber
Whisky sauce.
50 g smør
1 lille dåse tomatkoncentrat
3 spsk ketchup
2 tsk tørret rosmarin
4-5 spsk whisky
2½ dl piskefløde
Salt og peber
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200°
Bagt kartoffel.
Skrub kartoflerne omhyggeligt med en stiv børste og skyl dem grundigt. Tør dem helt tørre i køkkenrulle eller viskestykke. Skær et kryds i hver kartoffel højst 1 cm. dybt.
Anbring kartoflerne i et ildfast fad eller på en foliebeklædt bageplade, pensl med olivenolie og drys med groft salt. Sæt dem midt i ovnen. Bages 50-60 minutter alt efter størrelsen. Mærk med en kødnål eller lignende om kartoflerne er møre inden de tages ud af ovnen.
Dressing.
Creme fraiche røres op med masser af fint klippet/skåret purløg. Gem lidt purløg til pynt. Stilles koldt indtil serveringen.
Steg bacon skiverne sprøde på en stegepande. Tag dem op og læg dem på sugende papir. Bræk dem i mindre stykker.
Ved serveringen klemmes kartoflerne med fingerne i hver ende, så de åbner sig. Anbring en klat creme fraiche i hver kartoffel og pynt med purløg og bacon stykkerne.
Whiskysauce.
Varm smør, tomatpuré, ketchup og tørret rosmarin op i en lille gryde og lad det koge et par minutter. Tilsæt whisky og kog saucen igennem et par minutter, så alkoholen fordamper. Tilsæt fløde og smag til med salt, peber. Lad saucen komme i kog, tag den af varmen og server.
Steg bøfferne i lidt olie på en godt varm pande 3-4 minutter på hver side, alt efter hvor rød du ønsker den.
Anret bøffen med sauterede forårsløg, kartoffel og whiskysauce.