Abrikos-glaseret skinkeculotte med nøddesauce og bagte æbler






























Hovedret

4 pers.

Abrikos-glaseret skinkeculotte med nøddesauce og bagte æbler

Ingredienser:

1 skinkeculotte 800-900 g

1 tsk. salt

15 g smør

30 g hasselnøddeflager

2 dl hvidvin

4 dl hønsebouillon

4 spsk. abrikosmarmelade

1 spsk. rasp

1½ dl piskefløde

1 spsk. maizenamel

Salt og peber


Tilbehør:

4-6 små røde æbler

10 gr. hasselnøddeflager

Ca 800 g aspargeskartofler

salt og peber

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 175º


Gnid culotten med salt. Brun den i smør på alle sider. Fjern culotten fra panden og læg den i en lille bradepande.

Sautér ¾ af hasselnødderne let i smør og tilsæt hvidvin og bouillon. Hæld det over culotten og sæt den i ovnen i ca. 40 minutter.


Fordel abrikosmarmelade og rasp på kødet skru op på 250º og fortsæt stegningen i ca. 10 minutter.

Tag kødet op og hæld skyen i en gryde.


Rør maizenamel sammen med 2 spsk. vand og jævn skyen. Tilsæt piskefløde og kog saucen igennem. Smag til med salt og peber. Tilsæt evt. lidt madkulør.


Tilbehør:

Kog kartoflerne i saltet vand til de slipper, når man stikker en kniv i dem. Pil kartoflerne.

Skær æblerne i både og fjern kernehuset. Læg dem i et fad og drys med resten af hasselnøddeflagerne, salt og peber.


Stil fadet med æbler i ovnen, når stegen tages ud. Sluk for ovnen og lad dem stå i 5-10 minutter.


Skær stegen i tynde skiver og anret på tallerken med tilbehør og sauce.

Drys evt. lidt hakket persille over kartoflerne.











250219