Hovedret
4 pers.
Roastbeef med bordelaise sauce
250313
Ingredienser:
· 1 kg oksetyksteg
· 1½ tsk. salt
· peber
Sauce Espagnol:
· 1-1½ oksebouillon
· 25 g smør
· 2 spsk. hvedemel
· 150 g bacontern
· 3 gulerødder
· 6 skalotteløg
· 1 porre
· 1 bouqet garni
Sauce Bordelaise:
· 1 lille løg
· 2 dl rødvin
· 1 bouqet garni
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200°
Bind kødet med bomuldsgarn og gnid det med salt og peber.
Brun stegen på en stegepande på alle sider og læg det i et ovnfast fad.
Sæt stegen i ovnen i 10 minutter, tag den ud og læg stanniol over. Lad den hvile i 10. Minutter.
Dette gentages 4 gange til stegen har fået 40 minutter i ovnen. Brug stegetermometer. 55 – 60° alt
efter hvor rød den skal være.
Lad stegen hvile inden serveringen.
Sauce Espagnol:
Lav en mørk opbagning af smør og mel. Brun smørret i en gryde, hæld melet i og rør i det. Lad det
koge til det er glat og nøddebrunt. Tilsæt ½ liter bouillon og lad det koge under låg
Steg baconterningerne gyldne på en pande. Rens grønsagerne og hak dem groft. Svits dem i
baconfedtet til de har fået farve. Hæld det hele med baconfedtet ned i opbagningen. Tilsæt endnu
en ½ liter bouillon og krydderbuketten og lad det koge ind til det halve.
Si saucen og hæld den tilbage i gryden. Der tilsættes nu bouillon til saucen har den konsistens man
vil have.
Sauce Bordelaise:
Hak løget og svits det i 25g smør.
Tilsæt 2 dl rødvin og en bouquet garni. Bring det i kog, skru ned for varmen og lad det koge ind til
det halve.
Si den og kom 3 dl. Sauce espagnol i og bring den i kog. Smag til med salt og peber.
Skær roastbeefen i skiver og server med bagt kartoffel, grønsager og sauce bordelaise.