071111
Hovedret
4 pers.
Revelsben med Chartreuse
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200°
Skær med en skarp kniv revelsbenets overflade i ruder på ca. 2 x 2 cm.
Pil og pres hvidløgene og bland det med saltet. Gnid overfladen på kødet med blandingen.
Læg revelsbenene i en bradepande og steg den i ca. 45 minutter til 1 time.
Hak abrikoserne fint og bland dem med citronsaften og likøren. Tag stegen ud af ovnen og bred blandingen ud over overfladen. Sæt den tilbage i ovnen og steg videre til det er blevet pænt gyldent.
Vask kartoflerne, skær et kryds i dem, pensl med olie og drys med salt. Sæt dem i ovnen den sidste time af stegetiden.
Skær kødet i tilpas tykke skiver og server med bagt kartoffel fyldt med persillesmør, bønner og zucchini eller broccoli.
(Chartreuse er en fransk munkelikør med omkring 130 forskellige indigreenser i.)
Ingredienser:
1,5 kg revelsben
2 fed hvidløg
2 tsk salt
1 dl halve abrikoser. evt fra dåse
2 spsk citronsaft
3 spsk grøn eller gul Chartreuse
Tilbehør:
Bagt kartoffel med persillesmør
Zucchini (Squash)
Bønner eller broccoli