Forret
4 pers.
Forelskede tigerrejer
041108
Ingredienser:
Ingredienser.
800 g. rå tigerrejer med skal (evt. kæmperejer eller jomfruhummerhaler)
2-3 spsk. smør
2 skalotteløg
2-3 peberfrugter i forskellige farver
1 fiskebouillonterning
5 cl. cognac
150 g. champignon
1 spsk. koncentreret tomatpuré
3 dl. cremefraiche (38 %)
1 tomat
1 bundt persille
1-2 spsk. Pernod (evt. tør vermouth eller sherry hvis du ikke er til den lakridsagtige smag)
lidt cayennepeber
salt
1-2 spsk. koldt
Sådan gør du:
1. Pil rejerne. Hak løg og persille, skær champignon i skiver og peberfrugterne i terninger. Skold og flå tomaten. Skær tomatkødet i terninger.
2. Varm en sauterpande op til middelstærk varme. Smelt 2-3 spsk smør på panden og steg løg og peberfrugt et par min. uden de tager farve. Smuldr bouillonterningen i.
3. Skru op for varmen og tilsæt rejer og lad dem kort stege med i nogle sekunder. Hæld cognacen over panden, antænd den og sluk evt. flammerne med et låg. Bemærk flammerne kan blive høje, så hold panden væk fra emhætten. Tilsæt champignon og tomatpuré.
4. Vend tomatkød og persille i og varm det hele igennem i et halvt minut. Pas på rejerne ikke koger med for længe da du risikerer, at de bliver for seje og tørre.
5. Rør cremefraichen i retten. Smag til med Pernod, krydr forsigtigt med cayennepeber og lidt salt. Varm kort retten igennem og tilsæt under omrøring den kolde smør.
6. Portionsanret rejerne og saucen på forvarmede tallerkner. Garner med varme grønne asparges (sørg for de er godt afdryppede) og ris.