Butterdejspostejer med rejefyld






























Forret

4 pers.

Butterdejspostejer med rejefyld

210102

Ingredienser:

1 pk. frossen butterdej

1 æg til pensling

200 g rejer

1 lille ds. ananas

1 grøn peberfrugt

½ ds. bønnespirer

1 banan

1 citron

25 g smør

2 spsk. maizenamel

1 dl bouillon

1 spsk. farin

1 spsk. soja sauce

salt og peber

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 225 grader.

  • Rul dejen ud til knap ½ tykkelse.
  • Stik runde cirkler ud af dejen 6-7 cm i diameter. På halvdelen af cirklerne stikkes en mindre cirkel ud i midten. Gem den.
  • Del ægget i blomme og hvide. Pisk hviden let med en gaffel. Cirklerne uden hul pensles med pisket æggehvide. Resten af cirklerne lægges ovenpå og det trykkes let sammen.
  • Sæt dejen sammen med de små låg på en usmurt bageplade.
  • Pisk resten af æggehviden og blommen sammen. Smør dejen på oversiden – ikke på sider, så hæver den ikke.
  • Bag butterdejspostejerne i ovnen i 20-25 min.


Fyld: Rejer i sur/sød sauce

  • Lad rejerne dryppe godt af. Skær ananassen i små bidder. Gem lagen.
  • Rens den grønne peberfrugt. Skrab kærnerne ud og skær kødet i terninger. Lad bønnespirerne dryppe af. Skær bananen i tynde skiver, der dryppes med lidt citronsaft.
  • Smelt smørret i en kasserolle. Kom rejer, ananasstykker, peberterninger og bønnespirer i. Lad det svitse i 2-3 min. Kom bananen i og vend den forsigtigt.
  • Rør maizenamel ud i bouillonen. Hæld det over og lad saucen koge op. Smag den til med 2 spsk. ananaslage, 2 spsk. citronsaft, farin og soja sauce samt salt og peber. Saucen må ikke være for tynd.

Fordel fyldet ned i de varme postejer, der serveres straks.