Forret
4 pers.
Skinkepakker på salat af tomat og asparges
110313
Ingredienser:
1 pk frossen butterdej
1 æg
Fyld.
200 g kogt skinke
125 g revet ost
2 forårsløg
2 spsk hakket persille
Peber fra kværn
Salat.
1 lille dåse asparges
4 tomater
1 salathoved eller iceberg salat
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 225°
Tø butterdejspladerne op.
Hak skinken fint og bland den med revet ost. Skær forårsløgene i tynde ringe og bland dem med persille og et kraftigt drys peber fra kværn.
Rul butterdejen tyndt ud og skær den i firkanter på 8 x 8 cm. og i lige så mange cirkler på størrelse med en femkrone.
Fordel fyldet i klatter midt på firkanterne. Fold hjørnerne ind over og samles på midten. De små cirkler pensles med sammenpisket æg og lægges på som låg med æggesiden nedad.
Skinkepakkerne sættes på en usmurt bageplade eller på bagepapir. Pakkerne pensles med æg og bages i ovnen i ca 15 minutter til de er gyldne.
Serveres lune med en let salat med asparges og tomat.