Rødtunge fyldt med reje-asparges stuvning






























Hovedret

4 pers.

Rødtunge fyldt med reje-asparges stuvning

000000

Ingredienser:

1 stk rødtunge 7-800 g

1 æg

1 dl rasp

1 tsk salt

½ tsk peber

2 spsk smør

Fyld:

200 g rejer

1 dåse asparges

1 dl fiskebouillon

1 spsk smør

1 spsk hvedemel

½ dl piskefløde

Saft af ½ citron

Salt og peber

Sådan gør du:

Rengør fisken ved at klippe finderne af og fjerne skindet på den mørke side. Skrab den lyse side og skyl fisken. Du kan også få fiskehandleren til det.


Bland raspen med salt og peber og pisk ægget. Vend fisken først i ægget og dernæst i rasp. Lad den hvile lidt så raspen sætter sig fast.

Brun smørret på en pande og steg fisken i 7-8 minutter på begge sider til fisken er pænt gylden.


Rejerne tøes op, eller hvis du har købt friske, pilles de. Asparges stilles til afdrypning, gem aspargesvandet.


Lav en smørbolle af mel og smør der er rørt godt sammen.

Kog aspargesvandet og fiskebouillon op i en gryde og jævn med smørbollen. Sovsen afrundes med fløde og smages til med citronsaft. Tilsæt rejerne og asparges.


Anret fisken på et fad og skær den op langs rygbenet. Vip forsigtigt fileterne ud til begge sider og fjern rygbenet.

Fyld reje-asparges stuvningen i og vip fileterne tilbage.


Serveres med små kartofler og resten af stuvningen.