Oksemørbrad med urtefyld, portvinssauce og mandelkartofler






























Hovedret

4 pers.

Oksemørbrad med urtefyld, portvinssauce og mandelkartofler

090302

Ingredienser:

600 g  oksemørbrad

100 g selleri

1 gulerod

100 g pastinak

2 skalotteløg

½ dl portvin

Salt, peber og olivenolie

Tilbehør:

1 spidskål

50 g smør

½ dl pernod

1 tsk bagepulver

Salt og peber

Sauce:

2 stk skalotteløg

2 stilke rosmarin

½ dl balsamico

2 dl portvin

4 dl oksebouillon

50 g smør

Salt, peber og olivenolie

Kartofler:

2 bagekartofler

50 g mandler

50 g kartoffelchips

Olie til stegning

Sådan gør du:

Tænd ovnen på 200°

Rens kødet for sener og brun det af i olie og krydder det med salt og peber.


Rens grøntsagerne og skær dem i små tern. Rist dem i olie og krydr med salt og peber, hæld portvin ved og lad det trække lidt. Hældes op i en sigte, så væden kan løbe fra.

Skær et hul i midten af kødet og fyld grøntsagerne i. Sættes i ovnen og steger i 10 minutter. Tages ud og hviler i 10 minutter. Dette gentages 2 gange. Inden serveringen sættes kødet i ovnen i 10 minutter og hviler i 10 minutter.

Sauce:

Rens og snit løgene og sauter dem i olie med rosmarin. Hæld balsamico på og kog ned til det halve. Tilsæt portvin og fond og kog ned til det halve. Si saucen.

Ved serveringen lunes saucen og piskes med smør.

Spidskål:

Rens spidskål og skær i kvarte. Blancheres i vand med salt og bagepulver. Kommes op i en sigte, så vandet kan løbe fra. Ved serveringen kommes spidskål op i en portionsform. Smelt smør og pernod og kom det over spidskålen og lun det i ovnen.

Mandelkartofler:

Skræl kartoflerne og skær dem i ½ cm tykke skiver. Steg dem under svag varme i olie til de er møre. Sæt dem til side.

Smut mandler og blend dem med kartoffelchips. Vend kartoflerne heri.

Sættes i et ildfast fad og lunes i ovnen ved 200° i 6-8 minutter.


Anret på varm tallerken med skiver af mørbraden, kartofler, spidskål og sauce.