Hovedret
4 pers.
Hamburgerryg med madeirasauce
Ingredienser:
600g hamburgerryg
1 tsk. rosmarin
½ tsk. hvid peber
200g grønne druer
Sauce:
½ fint hakket løg
1 spsk. smør
2 spsk. hvedemel
1 tsk. tomatpure’
3 dl. bouillon
1 dl. madeira
1 spsk. kinesisk soja
Hvid peber og salt
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200°
Gnid kødet med rosmarin og peber. Læg det på et stykke stanniol.
Skyl druerne, halvér dem og fjern kernerne. Læg druerne over kødet, men gem nogle til at pynte med.
Pak kødet ind i stanniolen og varm det i ovnen ved 200° i ca. 35 minutter til kødet er gennemvarmt.
Lav saucen imens. Svits løget i lidt fedtstof i en gryde. Tilsæt mel og tomatpuré. Spæd med bouillon
lidt ad gangen. Lad saucen småkoge i 3-5 minutter.
Smag til med madeira, soja, peber og evt. salt.
Anret og pynt med druer.
Der serveres kartoffelmos og evt kogte grønsager til.
120207