Forret
4 pers.
Squash suppe med chorizo pølse
191015
Ingredienser.
1 stor squash
1 løg
2-3 fed hvidløg
1 gulerod
1 lille æble
1 liter vand
2 stk hønsebouillon terning
1 dl fløde
4 tsk creme fraiche 18%
1 tsk sambal Olek (chili pasta)
1/2 tsk chiliflager
Krydderier.
1 tsk løgpulver
1 tsk paprika
½ tsk karry
salt og peber
Lidt smør og olie til stegning
Lidt chorizo pølse
Sådan gør du.
Skær alle grøntsagerne og æblet i passende små stykker.
Sauter dem i en gryde et par minutter i lidt olie og smør. Tilsæt chiliflager.
Kom vand og bouillon terningerne i og lad det simre i ca. 15 minutter. Stik i grøntsagerne for at være sikker på, at alt er blevet mørt.
Blend suppen med en håndblender til den er glat.
Kom fløde og sambal Olek i og rør godt rundt.
Smag til med krydderierne, salt og peber. Lad suppen stå på varmen, mens du skærer lidt chorizo i passende stykker.
Rist pølse stykkerne på en stegepande til de bliver lidt sprøde. De afgiver lidt olie/fedt, som du ikke skal smide ud, da det skal give lidt smag til suppen.
Hæld suppen op i tallerkener og kom ca.1 teskefuld creme fraiche i midten af hver skål. Kom chorizo stykker og lidt olie fra pølserne på.
Server et stykke brød til.